Kursuskaravanen stopper i…

Kursuskaravanen stopper i…

Favrskov__2016Uge 4 var “Store Kursusuge i skoleskakken” hvor 54 elever og hele 96 lærere over hele landet fik tips og tricks til, hvordan man laver en fed Skolernes Skakdag.

Ugen startede med Aktivitetslederkursus i Aarhus for 48 jyske lærere og pædagoger, som især fandt “Actionskak” og “Frem-i-bussen-skak” lærerigt og sjovt.

Tirsdag gik turen til Præstemarkskolen i Favrskov, hvor skoleskakkens tre PLAYMASTER-instruktører, Helene, Maria-Theresa og Lisa øste af deres store erfaring som skoleskakundervisere for elever fra østjyske skoler. DR P4 kiggede forbi, og du kan høre radioindslaget som blev produceret om kurset her.

Onsdag var karavanen i Odense, hvor Dalumskolen lagde rammer til såvel PLAYMASTER- som aktivitetslederkursus, og her lavede TV2 Fyn et fint indslag om PLAYMASTER-kurset og to af de nye PLAYMASTERS, Linnea og Sofie. Du kan se indslaget herunder.

Torsdag og fredag udgjorde Lindehøjskolen i Herlev en fin ramme om først PLAYMASTER-kurset og til sidst aktivitetslederkurset for sjællandske lærere og pædagoger. Hermed har skoler landet over fået nye og friske kræfter, som kan bidrage til at gøre hjernegymnastikkens motionsdag endnu bedre, når det går løs 12. februar.

Skolernes Skakdag arrangeres af Dansk Skoleskak i samarbejde med lokale skoler og partnerne Spar Nord Fonden, Politiken, Skolemælk og Børnenes Hovedstad – Billund, der også inviterer til en landsfinale til marts.

Spørgsmål? Kontakt os på skakdag@skoleskak.dk / 30 49 05 80

 

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk