Skolernes Skakdag: 5 pladser tilbage

Skolernes Skakdag: 5 pladser tilbage

Over 250 skoler har nu tilmeldt sig Skolernes Skakdag, og der er kun 5 ledige pladser tilbage.

Fredag den 12. februar går det løs når alle tilmeldte skoler har hjernegymnastik på skoleskemaet.

Om Skolernes Skakdag
Skolernes Skakdag er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag.

Alle kan være med – uanset alder, køn og kendskab til skakspillet.

På Skolernes Skakdag træner eleverne sig i at holde fokus, koncentration og i at tænke fremad under mottoet: “Det skal være sjovt at blive klogere!”.

Skal I have én af de sidste pladser? JA tak – tilmeld min skole

Læs mere om Skolernes Skakdag.

Hvorfor skal din skole deltage på Skolernes Skakdag?

Skolernes Skakdag giver børnene en dag med alternativ læring, trivsel og inklusion. Ofte spiller Skolernes Skakdag fint sammen med andre traditioner som fx fastelavn, hvor eleverne skiftevis spiller og “slår katten af tønden”.

Det særlige ved Skolernes Skakdag er, at det appellerer bredt til alle børnetyper på tværs af klasser. Skoleskak bakkes desuden op af danske eksperter og dokumenteres af ny dansk forskning og udenlandske undersøgelser.

Skolernes Skakdag arrangeres i samarbejde med Spar Nord Fonden, Børnenes Hovedstad, Politiken og Skolemælk.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat