07 jan 2014 Kredsmesterskaber for hold
I januar afholdes der mange steder i landet kredsmesterskaber for hold i Skoleskak. Disse kredsmesterskaber fungerer samtidig som kvalifikation til dette års udgave af Danmarksmesterskaberne for hold i Skoleskak.
Ved kredsmesterskaberne stiller skoler op i firemandshold, som spiller holdkampe mod andre lokale skoler om titlen som kredsens bedste skole 2014.
Du kan se hvor og hvornår der afholdes kredsmesterskaber for hold i din kreds på skoleskak.dk/kalender.
Hvis du har spørgsmål til dit lokale kredsmesterskab, kan du kontakte din lokale kredsformand.