15 mar 2013 Kredsmesterskaber for hold i Kbh. 2013
Vi har modtaget følgende beretning fra Københavns Skoleskaks kredsmesterskaber for skoleskakhold 2013:
Lørdag d. 2. marts blev der afholdt kredsmesterskaber for skoleskakhold på Skolen ved Sundet. Skolens smukke aula var den perfekte ramme for turneringen, og skolebestyrelsen stod for driften af en fin cafe med både sundt og sødt.
I den yngste gruppe C, for 0.-3. klasse sikrede Nyelandsvej 1 sig kredsmesterskabet, og får til DM følgeskab af Lindehøj Tigers der kom på 2. pladsen.
I gruppe B, 0.-6- klasse blev Atheneskolen kredsmester foran Nyelandsvej
I gruppe A, 0.-10. klasse vandt Lindevangskolen kredsmesterskabet foran Skolen ved Sundet.
I gruppe Å, hvor klubholdene dyster, vandt Øbro trods kun tre deltagere foran Frederiksberg Skoleskak og Odysseus på 3. pladsen.
Samtlige deltagere modtog medaljer for deres indsats, og der var skolepokaler i guld til kredsmestrene og i sølv til de øvrige hold.
Vi ønsker alle DM-deltagerne en god oplevelse!
Tak til de deltagende skolehold, trænere, samt hjælperne fra Skolen på Sundet og Københavns Skoleskak.
[nggallery id=138]