17 mar 2015 København Open 2015
Den store forårsturnering for børn og unge ‘København Open’ afholdes søndag den 22. marts kl. 10.00-16.00 på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Alle børn og unge uanset spillestyrke kan deltage. Det koster 50 kr. pr. person at deltage.
Der spilles i fire forskellige grupper:
Skak-for-sjov for absolut begyndere
Begyndergruppe for de, der har spillet skoleskak i mindst et halvt år
Basisgruppe for de, der har deltaget i turneringer før og er fortrolig med skakur
Mestergruppe for de, der har et ratingtal
Yderligere information om turneringen og tilmelding sker på kbhskoleskak.dk/kbhopen.