08 sep 2011 Klostervænget holder familiefestival
Dobbeltskak(baby-skak), bondeskak, simultanskak, lynskak, stafetskak og forældreturnering og meget andet. Det er hvad man kan opleve på lørdag, når Klostervængets heldagsskole arrangerer familiefestival i samarbejde med Lejerbos afdeling i Aldersrogade på Ydre Nørrebro.
Det er skoleskakkerne fra Klostervængets Heldagsskoles skoleskakklub, der vil stå for de mange skoleskakaktiviteter. – Så det bliver en lørdag fuld af sjove aktiviteter, hvor der bliver bygget bro mellem skole og lokalområdet.
Dansk Skoleskak er også med til at bygge bro mellem skolen og lokalområdet. Stepping Stone, som Klostervængets Heldagsskole er en del af, har til formål at sætte fokus på folkeskoler, der tilbyder skoleskak i undervisningen, skoleskakklubber samt uddannelse af lærer og hjælpetrænere. På den måde bygger Dansk Skoleskak bro på tværs af alder, køn, religion og etnicitet.
Dansk Skoleskak er sammen med Yassine Machine, Osama Badr, der er frivillige i DSS og Ahmad Al-Ashi, der hjælpetrænere i skoleskakklubben på Klostervængets Heldagsskole, tilstede og fortæller forældrene om Dansk Skoleskak.
Eleverne har skoledag denne lørdag og er selv med til at planlægge festivalen sammen med deres lærer og pædagoger. Udover børnenes egne aktiviteter og Dansk Skoleskak vil man kunne opleve muslimske kvinder fra ’Missing Voices’, afrikansk dans med ’Global Kidz’.
Festivalen er åben for alle børn og voksne, både de, der bor i lokalområder og de, der går på Klostervængets Heldagsskole. Dagen starter kl. 9.30 med et børneoptog fra skolen til gården i Aldersrogade 40-96, hvor der vil være fest og sjov for børn og voksne. Se programmet for festivalen her
Festivalen er støttet af, Nørrebro Lokaludvalg, Haraldsgadekvarterets Områdeløft, 2200Kultur og Den Boligsociale Helhedsplan for Aldersrogadekvarteret.
Læs også Østerbros Avis’ artikel om festivalen på s. 46 her
Stepping Stone har til formål at sætte fokus på folkeskoler, som tilbyder skoleskak i undervisningen, skoleskakklubber samt uddannelse af lærere og hjælpetrænere. Dette skal samtidig være med til at bygge bro på tværs af alder, køn, religion og etnicitet.
Du kan læse mere om Stepping Stone projektet her