Juleturnering 11. dec i København

Juleturnering 11. dec i København

Skoleskak inviterer alle spillere til en spændende juleturnering d. 11. december på Peder Lykke Skolen. Det er en turnering som både børn og forældre kan deltage i.

Der er præmier til alle deltagerne og mulighed for at købe frugt, vand m.m. på stedets kiosk.

Det er Peder Lykke Skolens første turnering og de glæder sig til at sige velkommen til alle spillerne og ser frem til en fantastisk juleturnering.

Tid
Juleturneringen starter kl. 10:00 med indskrivning (foregår på faggangen) og første runde starter kl. 10:30. Stævnet varer til ca. kl. 16:00.

Sted
Peder Lykke Skole, Brydes Allé 25, 2300 København S.

Regler og inddeling af grupper
Der spilles 6 partier af en varighed på 20 min. pr. spiller pr. parti. Rørt brik skal flyttes samt sluppet brik skal blive stående. Der spilles i aldersinddelte grupper for spillerne, som allerede har deltaget i turneringer før. Der vil også være en stor begyndergruppe som ikke er aldersinddelt og som vil være en åben gruppe.

Pause
Der vil være en pause på 20-25 minutter efter 3. runde.

Tilmelding
Deltagergebyret er 50 kr. som betales på spillestedet. Skriftlig tilmelding sker på e-mail: nikolai@skoleskak.dk. Angiv navn, fødselsdato og -år, adresse, postnummer, telefonnummer og skole/klub inden den 6. december 2010..

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk