04 maj Jobnyt i Skakshoppen
WEBSHOP-, BUTIKS- OG KUNDESERVICEMEDARBEJDER TIL SKAKSHOPPEN OG DANSK SKOLESKAK
Dansk Skoleskak søger en medarbejder til Skakshoppen, der trives i en hverdag med vekslende opgaver og en masse kundekontakt både fysisk og digitalt. Du bliver ankeret i vores fysiske butik i Sølvgade, online på Skakshoppen.dk/Schackshoppen.se samt i vores kundeservice.
Som webshop-, butiks, og kundeservicemedarbejder kommer du til at følge kunderejsen hele vejen fra vejledning af køb online samt i vores fysiske butik til køb, ordehåndtering og pakning af varer, lagerhåndtering og varebestilling.
Vi søger ikke en skakmester, da vi sørger for oplæring i produkterne og ellers har produktspecialister. Det vigtigste er de personlige kvalifikationer og at du trives i kontakten med de besøgende.
Stillingen er fuldtid, og løn er efter kvalifikationer.
