06 dec 2024 Dansk Skoleskak søger læringskonsulent
LÆRINGSKONSULENT TIL DANSK SKOLESKAK –
STORKØBENHAVN/SJÆLLAND (deltid/fuldtid)
Har du en stærk faglighed på undervisningsområdet, og kan du se idéen i at bruge skoleskak til at styrke eleverne fagligt, socialt og mentalt? Så er du måske Dansk Skoleskaks nye læringskonsulent i hovedstaden og i Skakkens Hus – hjernens motionscenter® ved Kongens Have i Kbh. K.
Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak, og sammen med dygtige kollegaer får du en unik mulighed for at hjælpe flere unge, undervisere og skoler til at anvende skoleskak med systematik og kvalitet. Som læringskonsulent får du et selvstændigt arbejde, hvor du kan vise elever, lærere og pædagoger, hvordan skoleskak spiller hjernen stærk.
ARBEJDSOPGAVER
– Demonstrationsundervisning på almen- og specialskoler
– Undervisning af børn og unge i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®
– Rådgivning af lærere, pædagoger og skoleledere om skoleskak som læringsmetode
KVALIFIKATIONER
– Du har en stærk faglig profil med mindst 3 års erfaring inden for et eller flere af områderne: Specialundervisning, matematik, vejledning og/eller skoleskak
– Gode IT-kundskaber, kørekort, egen bil og gode formidlingskompetencer
– Du arbejder struktureret, er initiativrig og en ambitiøs holdspiller
– Erfaring med skoleskakundervisning er en fordel
– Du bor i hovedstadsområdet