Job: Kan du udvikle vores donationsarbejde?

Job: Kan du udvikle vores donationsarbejde?

DYGTIG FUNDRAISER TIL PRIVATE DONATION

Dansk Skoleskak søger en resultatorienteret medarbejder, der har mod på at udvikle vores arbejde med privat fundraising.

Har du erfaring med telemarketing? Kender du til de bedste træk og tricks inden for privat fundraising? Har du lyst til nye udfordringer og mere ansvar? Så er den nyoprettede stilling som leder af Dansk Skoleskaks arbejde med privat fundraising lige noget for dig.

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Dansk Skoleskak hører selvfølgelig ikke til blandt de største indsamlingsorganisationer i Danmark. Indsamling er ikke vores primære funktion. Dog er vi ambitiøse, resultatorienterede og kæmper hver dag for en unik og god sag. Gennem sociale læringsaktiviteter, giver vi ”Generation Touch” et analogt alternativ til de smartphones og sociale medier, der konstant kæmper om opmærksomheden. Vi giver dem en virkelighed, de kan røre ved! Samtidig styrker skoleskak børn og unges evne til at holde fokus, koncentration og tænke fremad. Det ved vi, at folk ønsker at støtte, men vi tror dog på, at vi kan komme endnu længere med privat fundraising.

Udgangspunktet er stærkt. 60.000 børn og unge på over 600 skoler i 94 kommuner har i dag skoleskak. Flere steder som en fast del af skoleskemaet. Dansk Skoleskak er kendt af 41% i befolkningen, og vi tilbyder læringsaktiviteter tæt på bidragsyderne. Det være sig forældre eller bedsteforældre til elever eller det faglige personale på landets skoler.

Vi har derfor masser af leads, men brug for en dygtig medarbejder, der kan hjælpe os med at udvikle og optimere vores arbejde med privat fundraising. Stillingen er deltid og nyoprettet, og du får således mulighed for en høj grad af medbestemmelse, når der skal formes team og setup.

DANSK SKOLESKAK

Adresse Snaregade 10 A, 1205 København K

Kontakt mads@skoleskak.dk / 2240 1488

DIN BAGGRUND

Du har erfaring med privat fundraising og kender de gode træk og tricks inden for telemarketing.

Du er måske under uddannelse og ansat som teamleder inden for telemarketing og privat fundraising i en indsamlingsorganisation ved siden af dine studier.

Du har lyst til nye udfordringer og ser muligheden for at bygge noget nyt op som et spændende nyt skridt, der kan give dig et værdifuldt punkt på CV’et.

Derfor er du heller ikke bleg for selv at ringe ud i starten, og få budskaber og målgrupper kalibreret, så Dansk Skoleskaks arbejde med privat fundraising får luft under vingerne.

PRAKTISK INFO

Løn efter kvalifikationer.

Vi forestiller os, at det kræver en indsats på 10-20 timer pr. uge. Start snarest muligt.

Samtaler afholdes løbende.

 

SPØRGSMÅL? Kontakt generalsekretær, Mads Jacobsen på mads@skoleskak.dk / 2240 1488.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat