Spil København Open

Spil København Open

INVITATION TIL KØBENHAVN OPEN I SKOLESKAK – ONLINE

København Open i skoleskak, som normalt spilles på Frederiksberg Rådhus, foregår i år online lørdag den 2. maj på internetsiden lichess. Turneringen markerer samtidig Frederiksberg Skakforenings 100 års jubilæum i 2020, og i den anledning kan både børn, unge og voksne deltage. Og som en rigtig open behøver man ikke at bo i København.

TID

Turneringen spilles lørdag den 2. maj i to halvlege:

Første halvleg: kl. 11.00-12.00
Anden halvleg: kl. 14.00.15.00

STED

Det foregår i Frederiksberg-foreningen Skak for sjovs arenaer på lichess: https://lichess.org/team/skak-for-sjov.

GRUPPER

Der er fire grupper i hver sin arena:

  • Klar-parat skak-arena, for absolut begyndere. Børn fra 5 år spiller her med særlige regler: den, der først giver tre skakker, har vundet.
  • Begynder-arena, for børn, der har spillet skak i mindst et halvt år og kender alle regler, herunder rokadereglen.
  • Basisgruppe-arena, for børn, der har deltaget i skakturneringer (fysisk eller online) nogle gange før og har opnået et godt resultat i en begyndergruppe.
  • Mester- og jubilæumsgruppe-arena, for børn, unge og voksne, der er vant til at deltage i skakturneringer.

Læs alt om turneringen og benyt tilmeldingssiden på Københavns Skoleskaks hjemmeside.

Esben Nicolajsen
esben@skoleskak.dk