04 feb 2014 Inspiration til Skolernes Skakdag
Inspiration til Skolernes Skakdag
Der er nu kun tre dage til Skolernes Skakdag og de sidste forberedelser er ved at være på plads. Hvis du vil have inspiration til aktiviteter, så tag et kig på Skolernes Skakdags inspirationsside.
Her finder du en bred palette af forslag til aktiviteter på Skolernes Skakdag – bl.a. ABC-modeller, vejledninger til mini-games som bonde- og actionskak og nyttige links til brug på dagen.
Rundt omkring på de deltagende skoler er de store fællesarealer ved at gjort klar til de mere end 25.000 elever rundt om i hele landet som får sig en rigtig fed dag med masser af skoleskak. Også på Dansk Skoleskaks afdelinger i Århus og København er de sidste detaljer ved at falde på plads:
”Vi glæder os meget til Skolernes Skakdag. Det bliver spændende at komme ud på nogle skoler i landet og se hvordan de har valgt at afvikle dagen. Vi har lavet forskelligt materiale til inspiration, men hver skole vælger sin egen model, så den passer lige netop til dem”: siger projektmedarbejder Mads Tudvad.
Kontakt os gerne, hvis du har et forslag til en god/sjov/spændende/udfordrende aktivitet, som du synes mangler på siden.