"To fantastiske dage i Aalborg"

"To fantastiske dage i Aalborg"

OLYMPUS DIGITAL CAMERAI Aalborg lærte lærere og pædagoger at undervise i det sort- og hvidternede spil. Torsdag og fredag den 31/10-1/11 deltog 14 engagerede lærere og pædagoger i skoleskaklæreruddannelsen i Aalborg. Deltagerne blev både undervist af Lars Hansen fra Dansk Skoleskak og fik selv mulighed for at afprøve skakspillene. Undervisningen er særligt tilegnet lærere og pædagoger, der ønsker at lære at undervise i skoleskak på begynder- og letøvet niveau.

Kursisterne fik forskelligt materiale med hjem, som de både kan bruge i den almindelige undervisning på skolerne, i skoleskakklubber og som forebyggende specialundervisning.

Undervisningen var alsidig

Kursisterne fik afprøvet forskellige former for skak, såsom bondeskak, lynskak, arm-hjerneskak og team-talking-chess. De lærte at spille enkeltvis og gruppevis, samtidig med at de for eksempel lærte at notere skaktræk og spille på tid.

Det var nogle sjove, lærerige og spændende dage for kursisterne, som glæder sig til at komme i gang med at undervise i skoleskak på deres skole. En kursist fortalte, at ”Det har været to fantastiske dage med anvendeligt undervisningsmateriale.”

Snart starter skoleskaklæreruddannelsen 2 op, som er en videregående uddannelse, hvor kursister kan lære mere om skoleskak og videreudvikle deres skoleskaktilbud. Den første videregående skoleskaklæreruddannelse afholdes i København d. 7. og 8. november.

Er du interesseret i at deltage i skoleskaklæreruddannelsen 2, kan du bestille den her.

[nggallery id=161]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat