10 feb 2015 Hold-DM 2015
Det traditionsrige og spændende stævne Hold-DM afholdes i år på Østre Skole i Middelfart i weekenden 10.-12. april 2015. I år arrangeres stævnet med Asger Frank-Nielsen og flere skoleskakforældre ved roret.
DM i skoleskak for hold er en tradition, der afholdes hvert år på forskellige skoler rundt omkring i Danmark. Alle skoler, der er medlem af Dansk Skoleskak, kan kvalificere sig via holdmesterskaber i de lokale kredse.
Der arbejdes i øjeblikket på en indbydelse, som forventes at være klar snarest.
Der bliver lagt op til skarp konkurrence mellem de unge skoleskakspillere, når konkurrencen skydes i gang og der dystes i følgende rækkefølge:
A-rækken: 0.-10. kl. fra samme skole
B-rækken: 0.-6. kl. fra samme skole
C-rækken: 0.-3. kl. fra samme skole
Å-rækken: 0.-10. kl. fra forskelige skoler
U-rækken: Studerende fra samme ungdomsuddannelse (fri tilmelding)
Se hvornår der afholdes kvalifikationsstævne i din kreds via skoleskak.dk/kalender.
Kvalifikationsreglerne fremgår af ‘Reglement for hold-DM’ på skoleskak.dk/regler.
Spørgsmål vedr. kvalifikation sker til formand for Turneringsudvalget, Ken Holm på ken@skoleskak.dk.
Tilmelding og betaling vil ske online, lige som ved Læringsfestivalen og DM i skoleskak i november.
Stævnet har også sin egen hjemmeside på holddm.dk. Indtil den er opdateret, kan Hold-DM 2014 genses på siden.
Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / 3049 0580.