06 feb 2015 God Skolernes Skakdag!
28.454 skoleelever fra 226 skoler møder i dag ind til bræt og brikker i stedet for blyant og papir. De er nemlig med til at fejre Danmarks største skoleskakbegivenhed; Skolernes Skakdag.
Det er 5. år i træk at elever sætter sig til brættet på Skolernes Skakdag, der startede på 11 skoler i Syd- og Sønderjylland i 2011. Sidste år deltog 25.086 elever fra 189 skoler og i år sætter vi rekorden med 28.454 elever fra 226 skoler.
Du kan følge med i nyheder og medieindslag fra dagen her på siden, på skolernesskakdag.dk og facebook.com/skoleskak.
Alle elever der deltager i Skolernes Skakdag får en særlig Politiken avis med hjem, hvor man kan læse mere om skoleskak og Skolernes Skakdag.
Har du en god historie eller billeder fra Skolernes Skakdag på jeres skole, så del det med os og de andre skoler via www.facebook.com/skoleskak eller via Instagram #skoleskak.
Skolernes Skakdag 2015 er arrangeret af Dansk Skoleskak i samarbejde med Skolemælk, Politiken, Børnenes Hovedstad, Billund og Spar Nord Fonden.
Vi håber alle får en fantastisk Skolernes Skakdag!
Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.