Generationer i spil

Generationer i spil

I efteråret sættes Dansk Skoleskaks nye projekt Generationer i Spil (GIS) i gang. GIS vil arrangere aktiviteter mellem seniorer på 65+ år og skoleelever med det formål, at skabe inkluderende fællesskaber på tværs af generationer, i første omgang i København, på Frederiksberg og i Randers.

Åbent hus
I forbindelse med opstart af projektet inviterer Dansk Skoleskak til åbent hus i Den Gule Villa på Dirch Passers Allé 2, Frederiksberg. Det sker tirsdag den 4. september kl. 13-15, hvor der bydes på kage, kaffe, skak og en snak om aktiviteterne i projektet Generationer i Spil. Læs mere om arrangementet på kultunaut.dk og se invitationen til arrangementet her.

Om Generationer i spil
Seniorer kender og respekterer skakspillet som betydningsfuld bærer af klassiske opdragende værdier, og mens mange seniorer i dag mødes til et spil skak, har skoleelever landet over taget skoleskak til sig og spiller både i og efter skoletiden. For eleverne kan skoleskak hjælpe med at ”få mere ro på livet” og styrke koncentrationen mens seniorer kan bruge skakspillet til at holde hovedet i gang.

Se mere om projektet på www.skoleskak.dk/gis eller kontakt Nikolai Skousen på tlf.: 2242 0200 eller nikolai@skoleskak.dk.

Generationer i spil er pt. støttet af Social- og Integrationsministeriet.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat