Fuld fart på kommunemesterskaber

Fuld fart på kommunemesterskaber

Der afholdes i oktober kommunemesterskaber i skoleskak flere steder i landet.

I Tønder er mesterskabet lige om hjørnet – og i denne uge er de blevet afholdt i Guldborgsund og Hillerød Kommuner.

Mesterskaberne er blevet afholdt efter Dansk Skoleskaks
koncept for kommunemesterskaber og blev bakket flot op af skoler såvel som forældre og frivillige i begge byer.

Kommunemesterskabet i Guldborgsund foregik i flotte rammer på den nye Sophieskolen i Nykøbing Falster, hvor der i alt deltog godt 80 børn. Mesterskabet blev afholdt som et led i projektet ”SIL – skoleskak i landdistrikter”, og TV2 Øst var på pletten for at følge kampen på de sorte-hvide felter.

Da de fem runder skoleskak var spillet nåede man følgende slutstilling:

1: Nykøbing Falster Realskole – 7 gruppevindere
2: Sophieskolen – 4 gruppevindere
3: Østre Skole, Guldborgsund – 1 gruppevinder

I Hillerød deltog 300 elever fra hele kommunen i mesterskabet, som blev afholdt på Hillerød Vest Skolen. Frederiksborg Amts Avis fulgte med i de spændende dyster, og da røgen lettede efter de fem runder viste værstskolen sig at stå stærkest Slutstillingen blev:

1: Hillerød Vest Skolen – 23 gruppevindere
2: Sophienborgskolen – 13 gruppevindere
3: Hillerødsholmskolen – 9 gruppevindere
4: Handelskolen København Nord HHX – afd. Hillerød – 4 gruppevindere
5-6: Kornmarkskolen – afd. Skævinge og Frederiksborg Byskole – 3 gruppevindere
7: Sigerslevøster Privatskole – 1 gruppevinder

Har du lyst til at afholde et kommunemesterskab – eller høre mere om konceptet for stævnerne?

Interesseret eller spørgsmål? Kontakt Mikkel Nørgaard på mikkel@skoleskak.dk.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat