Fritidsdagen i Den Grønne Trekant

Fritidsdagen i Den Grønne Trekant

Den boligsociale helhedsplan for Aldersogadekvarteret afholdte Fritidsdag torsdag den 17. maj (Kristi Himmelfartsdag) kl. 14.00 – 17.00. Det var et noget omskifteligt vejr med blæst, hagl og solskin der prægede boligområdets gård.

Fritidsdagen skal synliggøre de fritidsaktiviteter, som det nærliggende område tilbyder med det mål at få rekrutteret børn og unge ud i forenings- og klublivet. Børn og unge får således mulighed for at afprøve de forskellige aktiviteter. Der var masser af forskellige aktiviteter for børnene, som havde mulighed for bl.a. at danse, dyrke kampsport og selvfølgelig spille noget skak!

Dansk Skoleskak var repræsenteret med de frivillige Leonard og Ahmad, som var med til at arrangere de forskellige lynturneringer med præmier til alle deltagerne. Derudover var der planlagt en forældre-barn turnering. Se indbydelsen her her. Det var planen at der skulle være tilmeldinger inden selve dagen. Da der ikke umiddelbart var nogle, så blev turneringen udvidet med søskende og venner, da flere af børnene meget gerne ville deltage.

Der var 2 grupper med hver 4 hold og rigtig mange piger var med turneringen, hvilket fremgår af navnene:

Halim Holdet
Apeil (æbleholdet)
Team Girls
De Bedste
Team Pigerne
Pige Holdet
Smukke Pigerne
Oversidderne

Der var 3 familiepar med mor eller far på holdet og der var god kamp holdene i mellem, hvor det endte med et finaleopgør med “De Bedste” og “Oversidderne”. Her var det “De Bedste” der levede op til deres navn. Derfor gik biografbilletterne til dette hold, hvor Zubair fra Klostervængets Heldagsskole sammen med sin far kunne kalde sig vindere af turneringen. Zubair blev også interviewet til Lejerbo Bladet og var også en rigtig god til at hjælpe med skoleskak aktiviteterne på dagen. Apeil blev vinder af bedste holdnavn, hvor far med sin datter vandt et skoleskak-skaksæt, så de kunne fortsætte kampene derhjemme. Du kan se resultaterne af gruppe 1 her. Du kan se resultaterne af gruppe 2 her.

Turneringen var er en del af skoleskakkens forældreprojekt First Move.

Den Grønne Trekant tilbyder skak for både børn og voksne hver torsdag fra kl. 16.00 – 17.00. Første gang er torsdag den 31. maj og her vil de frivillige Christian, Leonard og Ahmad fra Dansk Skoleskak sætte skub i skakklubben i medborgerhuset.

[nggallery id=91]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat