22 feb 2013 Frederiksborg Mesterskabet 2013
Over 60 glade elever var fredag eftermiddag samlet til Frederiksborg Mesterskabet på Sophienborgskolen i Hillerød.
14 hold dystede i to grupper 7 runders skakkampe med alle brikker og svensk afdømning, hvor eleverne tæller brikkernes værdi til sidst, såfremt der ikke er sat skakmat indenfor tidsrammen. Hvert skakparti tog 10 min. Ingen elever fik nul point, fordi det sociale pointsystem, hvor man får 1 point for tab, 2 point for remis og 3 point for vundet kamp, blev anvendt.
Med elever fra Grønnevang Skole, Sct. Helene Skole, Kokkedal Skole, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) og Sophienborgskolen var flere af Frederiksborg Kredsen medlemsskoler repræsenteret til dagens holdevent. Kredsformand Martin Pallesen deltog også ved mesterskabet og fik en god snak om skoleskakken med de fremmødte skoleskakledere.
NGG’s to hold vandt suverænt i begge grupper, og der var således ingen tvivl om, at sidste års vinder Sophienborgskolen måtte aflevere vandrerpokalen til NGG. Alle elever fik en medalje som symbol på deres deltagelse. Top 3 i grupperne blev:
Gruppe 1:
NGG 1 = 80 point
Sophienborgskolen 4 = 68 point
Kokkedal Skole 1 = 57 point
Gruppe 2:
NGG 2 = 70 point
Sophienborgskolen 2 = 65 point
Sankt Helene Skole 3 = 62 point
Frederiksborg Kredsen afholder kredsmesterskab for hold med kvalifikation til Hold DM lørdag den 2. marts på Humlebæk
Skole. Se kommende arrangementer her.
Se billeder fra mesterskabet [nggallery id=130]..