Familieskaklejren rocks!

Familieskaklejren rocks!

Skoleskakkens årlige familieskaklejr i Sydslesvig er i fuld gang. Efter ankomst og aftensmad fredag børnene dystede i en lynskak-turnering. I gruppen for de ældste vandt Thor Joensen, mens Peter Tran var vinder i den mellemste gruppe. Fillip Boe vandt den yngste gruppe.

Forældrene dystede i en forældreturnering, og for de voksne nybegyndere stod den på undervisning i, hvordan brikkerne rykker samt en række sjove skakformer som bondeskak og de tapre riddere.

Lørdag startede med morgensang for de morgenfriske efterfulgt af teoriundervisningen for børnene og forældremøde for de voksne. Temaet på forældremødet var bl.a. implementering af begynderundervisning og infomøder til stævner, turneringer osv. for forældrene. De voksne nybegyndere fortsatte desuden skakundervisningen lørdag. For børnene fortsatte dagen med skakturnering, mens Mads Boe spillede simultan først på eftermiddagen mod over 20 modige børn og voksne, der stillede op til dyst. I det dejlige vejr bød lørdagen desuden på fodboldkamp, badning og hygge ved bål om aftenen.

Søndag står på teoriundervisning for børnene, mens forældrene fortsætter drøftelserne fra lørdagens møde. Familieskaklejren sluttes af med skakturnering for børnene og præmieoverrækkelse.

Ialt 60 børn og voksne deltager på årets familieskaklejr. Skoleskak rocks!

[nggallery id=15].

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat