13 dec 2016 Elever underviser elever
I sidste uge blev der afholdt PLAYMASTERS i Aarhus og Hjørring.
PLAYMASTERS er elevkurser for skolens ældre elever, hvor deltagerne bliver superseje hjælpe-lærere i skoleskak, der kan assistere på Skolernes Skakdag, i den understøttende undervisning og arrangere frikvartersskak på deres egen skole.
På PLAYMASTER-kurset i Hjørring den 9. december lagde TV2 Nord vejen forbi Horne Skole. I TV-klippet ses de ældre elever i aktion. Se TV-klippet om PLAYMASTERS på Horne Skole.
I januar afholdes yderligere tre PLAYMASTER-kurser i Grindsted, København og Frederikssund.
PLAYMASTERS støttes af Spar Nord Fonden og arrangeres i forbindelse med Skolernes Skakdag, der afholdes fredag før vinterferien.
Læs mere om Skolernes Skakdag, se tilmeldte skoler eller tilmeld din skole Skolernes Skakdag.
Selve Skolernes Skakdag arrangeres af Dansk Skoleskak i samarbejde med lokale skoler og støttes af Spar Nord Fonden, Politiken og Børnenes Hovedstad, Billund.
Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.