22 nov 2018 DEBAT: Når iPad erstatter Matematikbog
DEBATINDLÆG I POLITIKEN SÆTTER FOKUS PÅ DIGITALISERINGENS MULIGE SKYGGESIDER
Det er ingen hemmelighed at danske skoleelever er omgivet af digitale devices – både i hjemmet og i skolen. Mobiltelefonen har længe haft sin faste plads i lommen på “Generation Touch” og med flere kommuners satsning på digitale læringsprogrammer i skolen, har iPad’en mange steder erstattet matematik- eller danskbogen.
Men er udviklingen mod digitalisering af uddannelse uden sine konsekvenser? Det stillede debatredaktør i Politiken, Poul Aarøe Pedersen, spørgsmåltegn ved med debatindlægget “Ny digital kløft efterlader de fleste danske børn på skyggesiden – med deres iPad”. For kan skærmene og deres afhængighedsskabende mekanismer vise sig ødelæggende for dannelsen af vigtige faglige færdigheder? Og er det vigtigt at holde fast i den analoge læring i skolen?
Skoleskak giver Generation Touch en virkelighed, de kan røre. Hos Dansk Skoleskak kan vi se at flere og flere skoler bruger skoleskak som et analogt alternativ til digital læring.
Læs debatindlægget her og bring jeres erfaringer i spil på facebook.com/skoleskak