10 apr 2017 Bliv IT-praktikant 2017
Som IT praktikant hos Dansk Skoleskak kommer du til at til at udvikle dine kompetencer inden for flere discipliner, bl.a. programmering, versionsstyring og optimering af websites.
Du bliver en del af det team, der sikrer, at skoleskakken har styr på koden, så alt spiller på både skoleskak.dk, i vores medlemssystem, på vores læringsplatform og i øvrige IT-systemer. Det er dig, der sørger for, at 45.000+ børn og unge får gode oplevelser med online læring via skoleskak. Dit arbejde vil bidrage til vores vision om at gøre skoleskak synonymt med læring, koncentration og kompetenceudvikling – også online. Arbejdsopgaver kan tælle:
Optimering af websites, bl.a. skoleskak.dk
Udvikling af online læringsværktøjer
Udvikling og implementering af nye features til vores medlemssystem
IT-udvikling og optimering
Vi søger dig der
Er klar på en udfordring! Det er vigtigt for os at du oplever en fagligudvikling gennem din praktik. Læringskurven er stejl, så gå-på-mod og lysten til at løse både små og store opgaver med engagement og professionalisme er vigtig. Du kan lide at arbejde selvstændigt og analytisk i et udviklende arbejdsmiljø, hvor der er kort fra idé til handling – og dine idéer er velkomne. Du er positiv, ambitiøs, udadvendt og har erfaring med programmering, websites og måske apps. Du læser på KEA, ITU, DTU eller lign. og kender til WordPress, PHP, Laravel, MySQL, jQuery og JavaScript.
Vi tilbyder
Et lærerigt semester, hvor du får mulighed for at teste dine faglige kompetencer i praksis. Du bliver en del af et dynamisk, ungt og uformelt miljø, hvor du får ansvar for egne opgaver og samarbejder med dygtige kollegaer. Du får tilknyttet en vejleder, der giver løbende sparring på opgaver og forestår månedlige udviklingssamtaler.
Om os
Dansk Skoleskak er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. Vi er startet af skoleledere, lærere og elever i 1960. Skoleskak tilbydes i dag på over 500 skoler i 90 kommuner. Skoleskak fungerer på tværs af alder, køn og kultur, så vi når ud til alle børnetyper – både de særligt intelligente, de nydanske drenge og de, der skal hjælpes til at bryde den uddannelsesmæssige arv.
Spørgsmål?
Kontakt Teamleder, Forretningsudvikling, Tine Kamper Holbøll, tine@skoleskak.dk / 2425 5344.