Aktivitetslederkursus i Tønder

Aktivitetslederkursus i Tønder

IMG_1225På Tønder Grundskole blev 20 lærere torsdag uddannet til aktivitetsledere i Skoleskak. Fredag den 7. februar 2014 afholdes Skolernes Skakdag, og efter gårsdagens kursus i Tønder er skolen nu parat til at køre Skolernes Skakdag for hele skolen – i alt over 700 elever.

Lærerne prøvede kræfter med ’actionskak’, hvilket de både synes var sjovt og lidt frustrerende at spille, fordi man undervejs i spillet skal forholde sige til nye bræt med nye opstillinger. Efterfølgende udviste mange lærere begejstring for aktivitetsformen, og de glædede sig til at prøve det af med deres elever.

Dagens humoristiske højdepunkt kom fra Irene Hansen, lærer på Tønder Grundskole, der døbte tårnet “Nik & Jay-brikken” (“frem – og tilbage – fra side – til side…”).

Du kan læse meget mere om aktivitetslederkurserne her.

Har du spørgsmål til aktivitetslederkurserne kan du kontakte os på skakdag@skoleskak.dk eller telefon 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat