Afslutning af BMIS i København

Afslutning af BMIS i København

Der har været afslutning på BMIS skolerne i den store XP Turnering i skoleskak, hvor hele 224 børn deltog i turneringen på de 3 skoler; Peder Lykke Skolen, Holbergskolen og Korsager Skole – du kan læse mere om XP turnering her. Mange elever var mødt op for at modtage deres præmie, hvor der var medaljer til alle samt en pokal til første, anden og tredjepladsen. Udover præmieoverrækkelse bød eftermiddagen også på kiks, saftevand, simultanskak og mulighed for at udfordre sine nye bekendtskaber til en dyst på de 64 felter. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og vi vil gerne takke alle eleverne der deltog. De 3 vindere af pokalerne på de 3 skoler er følgende:

Peder Lykke Skolen

1. Noah 6.x – 101 point
2. Benjamin 6.x – 84 point
3. Adam 5.u – 82 point

Holbergskolen

1. Andreas 4.y – 60 point
2. Lukas J. 4.y – 55 point
3. Christian L. 4.v – 42 point

Korsager Skole

1. William 0.v – 91 point
2. Mark 3.b – 80 point
3. Rasmus 4.u – 75 point

Afslutningen på XP Turneringen markere samtidig også afslutningen i København for Dansk Skoleskaks projekt Bring Minoriteterne i Spil, du kan læse mere om projektet her. Fremover vil skolerne selv varetage driften af skoleskakklubben, til stor glæde for eleverne.

BMIS eller Bring Minoriteterne i Spil er et banebrydende socialt udviklingsprojekt. I BMIS bruges skoleskak som redskab i undervisningen, samt efter skoletid, til at styrke de deltagende børn og unge socialt og intellektuelt. I praksis betyder dette at Dansk Skoleskak, i samarbejde med skolerne, etablerer 8 ugers undervisningsforløb med 1 times skoleskak pr. uge for ca. 6 klasser pr. skole (6 skoler pr. halvår i 3 år, 2009-2012), samt opretter skoleskakklubber/foreninger efter skoletid med inddragelse af de deltagende børn og unge, lærerne, forældrene og øvrige interessenter.

[nggallery id=87]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat