Det nye Magasinet Skoleskak

Det nye Magasinet Skoleskak

I 44 år har Skoleskakbladet været elever, lærere, pædagoger og forældres adgang til nyt om skoleskak. Der er blevet skrevet om lokale såvel som nationale turneringer, sjove og lærerige skoleskakaktiviteter og Dansk Skoleskaks store årlige arrangementer.

MAGASINET SKOLESKAK

Som I nok har bemærket, er dette tredje nummer i 44. årgang af Dansk Skoleskaks medlemsblad anderledes. Helt anderledes. Vi har valgt ikke bare at ændre navn, men også format og design.

Magasinet Skoleskak er, som navnet mere end antyder, et magasin, hvilket understreger et nyt forstærket fokus på det visuelle indtryk medlemsbladet giver læseren. I vil især opleve, at Magasinet Skoleskak adskiller sig fra Skoleskakbladet ved at prioritere billeder højt. Børn og unge ved skakbrættet giver ofte nogle rigtig gode billeder, og det er vores ambition at præsentere jer for flere af disse. I kan derfor finde hele sider, dedikeret udelukkende til et godt billede.

Medlemsbladet vil fortsat bringe reportager fra de største begivenheder samt sjove og lærerige opgaver, der fx kan bruges i undervisningen eller løses ved spisebordet derhjemme, når lektierne er lavet. Som noget nyt vil derudover bestræbe os på, at Magasinet Skoleskak bringer faglig inspiration til de tusinder af lærere og pædagoger, der hver dag underviser børn og unge i hele landet i skoleskak.

RIS OG ROS

Vi ønsker, at Magasinet Skoleskak udvikler sig hele tiden. Derfor ser vi meget gerne, at I henvender jer til redaktør, Sven Løntoft på blad@skoleskak.dk, hvis I har ris, ros eller gode forslag til de fremtidige udgivelser af Magasinet Skoleskak.

Vi ønsker jer alle sammen god læselyst ude på skolerne, i klasseværelserne, stuen, køkkenet eller børneværelset og håber meget, I vil tage godt imod det nye Magasinet Skoleskak.

Spørgsmål? Kontakt blad@skoleskak.dk el. info@skoleskak.dk / +45 3049 0580

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat