Nedtælling til Skolernes Skakdag

Nedtælling til Skolernes Skakdag

På fredag bliver det sjovt at blive klogere! I år sætter 28.454 elever fra 226 skoler sig til skakbrætterne på Skolernes Skakdag, hvor eleverne øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad. Skolernes Skakdag er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag.

Og eleverne bliver faktisk klogere, når de sætter sig til brættet. Ny dansk forskning viser nemlig, at skoleskak har en positiv indflydelse på elevernes matematiske kundskaber.

Når Skolernes Skakdag løber af stablen på fredag vil alle aktiviteterne være ledet og organiseret af elevernes egne lærere og pædagoger, forældre og frivillige, der er uddannede aktivitetsledere. Rundt om på de tilmeldte skoler vil der den kommende uge både være stilhed før stormen og aktiv træning frem mod dagen.

Få inspiration til dagen
Der er nu kun fire dage til Skolernes Skakdag og de sidste forberedelser er ved at være på plads. Hvis du vil have inspiration til aktiviteter, så tag et kig på Skolernes Skakdags inspirationsside.

Her finder du forslag til aktiviteter på Skolernes Skakdag – bl.a. ABC-modeller, vejledninger til mini-games som bonde- og actionskak samt nyttige links til brug på dagen.

Læs mere om dagen i pressemeddelelsen ‘Det ER sjovt at blive klogere!’, se oversigt over tilmeldte skoler og hent pressefotos.

Brug for info og hjælp til lokale cases? Kontakt Mikkel Nørgaard, 2984 9874 /mikkel@skoleskak.dk.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat