250 skoler er vilde med skoleskak

250 skoler er vilde med skoleskak

Flere og flere skoler har fået øjnene op for skoleskakken. Siden 1. august 2011 har hele 88 skoler besluttet, at der fremover skal sættes skoleskak på skemaet. Det betyder, at det samlede antal tilmeldte skoler nu er tæt på at runde hele 250 skoler.

Per Broman Andersen, der er skolelærer og formand for Vestsjællands Kredsen er begejstret for skoleskakkens fremgang og påpeger også at ”Der er sket rigtig meget på det sidste”. Samtidig siger han, at der kan være en udfordring i at fastholde skolernes medlemskab: ”Vi kan se vi mister nogle i 7. – 8. klasse og gymnasieelever. Det er vigtig at få dem med.”

Succeskriterierne for en god skoleskakordning er flere, ifølge Per Bromann Andersen. Han mener at eleverne i højere grad bør deltage i turneringer, så de oplever at blive udfordret og samtidig oplever den konkurrenceånd, der er tilstede ved turneringerne. Ligeledes mener han, at det er det essentielt at forældrene er gode til at bakke op omkring skoleskakken, hvad enten det handler om tilstedeværelse, kagebagning, kørsel eller andet.

Læs mere om hvordan du som forælder kan hjælpe med skoleskak her.

Ifølge Per Bromann Andersen er de mange engagerede skoleskakledere, en af grundene til skoleskakkens fremgang. Ifølge ham er der brug for ildsjæle i skoleskakken og som han siger: ”Var det ikke for dem, ville der ikke være skoleskak.”

Undersøgelser viser at skoleskak styrker elevers indlærings- og koncentrationsevne og ligeledes styrker den sociale udvikling. Bliv klogere på skoleskakkens positive egenskaber her.

Hvis du og din skole også gerne vil have skoleskak på skemaet, kan I læse mere om vores medlemsfordele eller tilmelde jer her.

Vi byder alle nye skoler velkommen i Dansk skoleskak og håber på at I vil være med os i mange år!

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat