PLAYMASTERS i København

PLAYMASTERS i København

Onsdag den 27. september lød startskuddet til sæsonens PLAYMASTER-kurser på Nørrebro Park Skole i København, da Dansk Skoleskaks læringskonsulent, Line Wetke Koch lærte elever fra 5.-9. klasse på en række sjællandske skoler, hvordan man underviser i skoleskak.

Der blev trænet brikker og møjsommeligt planlagt undervisning af elevernes yngre skolekammerater. Og der blev spillet Action-skak, Frem i bussen-skak og Kondi-skak med fart over feltet.

De nye PLAYMASTERS skal først og fremmest hjælpe til, når Skolernes Skakdag løber af stablen den 9. februar 2018, hvor det forventes, at flere end 42.000 elever deltager. Derudover får mange af de nyuddannede PLAYMASTERS ansvaret for at organisere frikvaters-skak og agere turneringsledere til Landsfinalen den 16. marts næste år.

Der har været kæmpe stor ros til de PLAYMASTERS, som i det forgående skoleår har organiseret Skolernes Skakdag, frikvaters-skak og andre skoleskak-aktiviteter på deres skole. Derfor er det fantastisk, at vi i år har fået mulighed for at lave hele fem PLAYMASTER-kurser rundt omkring i landet.

- Line Wetke Koch, læringskonsulent, Dansk Skoleskak

20 elever deltog i et fuldt booket kursus i København på Nørrebro Park Skole. Se billeder på Facebook.

I løbet af efteråret afholdes der PLAYMASTER-kursus i Aalborg (30. november) og Grindsted (7. december). I starten af det nye år vil der også være elevkurser på Fyn og Sjælland.

 

Alle PLAYMASTER-kurser er støttet af Spar Nord Fonden i forbindelse med Skolernes Skakdag. 

PLAYMASTER-kurset på Nørrebro Park Skole var desuden støttet af Københavns Kommune.

TV2 Fyn - PLAYMASTER-kursus på Dalumskolen

KORT OM SKOLERNES SKAKDAG

Skolernes Skakdag er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag og afholdes hver fredag i uge 6 på skoler landet over. Alle kan være med – uanset alder, køn og kendskab til skakspillet. På dagen træner eleverne at holde fokus, koncentrere sig og tænke fremad.

 

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat