
26 jan 2017 150 til kredsmesterskaber
Torsdag den 19. januar var Nykøbing F. Realskole for andet år i træk værter for holdmesterskaberne i Roskilde-Storstrøm kredse.
Stævnet afholdtes i fine rammer i Nykøbing F-hallerne. 150 skoleskakspillere fra 8 skoler dystede om DM-kvalifikation og æren som bedste skole i de respektive kredse.
I Roskilde-kredsen var det Køge Private Realskole, som med sejre i alle tre rækker og bedste holdgennemsnit satte sig eftertrykkeligt på tronen.
I Storstrøm-kredsen blev det i år Møns Friskole, som vandt vandrepokalen, mens der var DM-kvalifikationer til hold fra Nykøbing F. Realskole, Sophieskolen, Møns Friskole og Søndre Skole, Rødby.
Læs mere om Dansk Skoleskak, kontakt din lokale kreds eller bestil gratis info-materiale.
Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / 3049 0580.