SKOLESKAK INSPIRATION 5

SKOLESKAK INSPIRATION

Årets første inspirationshistorie kommer fra Jane Nonbo, der er lærer og skoleskakansvarlig på Skivehus Skole. Her fortæller hun bl.a. om, hvordan skoleskak hjalp en af hendes elever med infantil-autisme til at skrive en af de bedste skriftlige fremstillinger, hun nogensinde har set fra en 5. klasse.

HVORNÅR HØRTE DU OM SKOLESKAK FOR FØRSTE GANG?

Jeg hørte om skoleskak første gang i 1991, da jeg startede på Tjele Efterskole, der dengang var en decideret skakefterskole.

Jeg kendte ikke ret meget til skak, men valgte skolen netop derfor. Jeg har altid synes, at det at skille sig ud og ”være anderledes” er sjovt. Jeg havde det ikke supernemt fagligt og slet ikke i matematik. Jeg knoklede og knoklede, men det faglige haltede stort set i alle fag.

Jeg startede på Tjele Efterskole i 8. kl. og man skulle havde minimum 2 timers skak om ugen i sit skoleskema. Det startede jeg med og fandt hurtigt ud af, at det der skak, det kunne et eller andet. Jeg lærte koncentration og fordybelse. Jeg lærte glæden ved at fordybe sig og at få noget ud af det! Det smittede af på det faglige og jeg steg flere karakterer i løbet af de tre år, jeg fik på Tjele Efterskole – ja, jeg doblede faktisk min karakterer i engelsk og fransk og steg 3 karakterer i matematik (gammel skala).

HVAD MENER DU, AT SKOLESKAK KAN GIVE ELVERNE?

Skoleskakken kan give fællesskaber – man kan ”nørde” og dykke ned i kombinationer og skabe en historie på skakbrættet. Det kræver lidt, at man kan koncentrere sig – og det kan man lære ved at fordybe sig i historien på brættet. Hvis historien skal være helt vild god, så er man jo nødt til at kigge lidt fremad i historien og have en plan. En plan kan blive forpurret mange gange, så det må man lære at stå imod og tænke nyt og måske endda tænke sin slutning om. Ikke alle slutninger ender lige lykkeligt, eller som man gerne vil have det – og det skal man jo også lære!

KAN DU EN HISTORIE, HVOR DU OPLEVEDE, AT SKOLESKAK GJORDE NOGET SÆRLIGT FOR ÈN ELLER FLERE ELEVER?

Efter jeg selv er blevet skoleskaklærer, har jeg oplevet, at det hjælper mange af vores børn med særlige behov. Jeg havde, for nogle år tilbage, en elev med infantil-autisme i en almindelig folkeskoleklasse. Han gik ofte ”ind i sig selv” og var svær at komme i kontakt med. Han startede til skoleskak og det blev hurtigt hans yndlingsfag – der var nogle faste rammer, en fast struktur og et bræt med 64 felter og 32 brikker – hverken mere eller mindre. Den verden befandt han sig godt i.

Når han gik ”ind i sig selv” kunne han ”vækkes” med et skakspil og få ro på alt det, som bare var blevet for meget inde i hovedet. Han var ikke faglig stærk, men han formåede at skrive en af de bedste skriftlige fremstillinger, jeg til dato har set fra en elev i 5. kl. Han skrev historien ned fra brættet, som den udspillede sig i hans hoved, efterhånden som brikkerne rykkede i et af hans skakpartier. Når brikkerne blev rykket, kunne han danne en historie. En historie han aldrig ville have kunnet skrive uden et bræt og brikker. ”Brikkerne fortæller historien” sagde han.

HVIS DER LÆSER NOGEN MED, DER OVERVEJER AT STARTE PÅ SKOLESKAK, HVILKET RÅD VIL DU SÅ GIVE DEM?

Hop ud i det – også selvom du ikke kender brikkerne eller hvordan de flytter. Skak kan man lære i flere forskellige tempi og gennem leg og spil. Alle kan lære at spille det. Små som store. Ung som gammel. Nogle bliver super-super-dygtige, og andre, som jeg selv, spiller bare for sjov – for hjernen og for hyggens skyld.

Jane Nonbo, lærer og skoleskakansvarlig Skivehus Skole.