Understøttende undervisning

Understøttende undervisning

På mange skoler kniber det fortsat med at få meningsfuldt indhold i den understøttende undervisning. I en undersøgelse fra juni 2016, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, havde halvdelen af de adspurgte skoleledere ikke taget stilling til, hvordan understøttende undervisning skulle anvendes på deres skole.

Men understøttende undervisning må ikke være spildtid. Det understregede undervisningsminister, Merete Riisager for nylig overfor folkeskolen.dk i forbindelse med et besøg på en Københavnsk skole. Hensigten med skolebesøget var, at ministeren fik indblik i, hvordan de flere tusinde pædagoger, der er ansat i folkeskolen, bidrager til skolen – bl.a. når der står understøttende undervisning på skemaet.

På Nørrevangsskolen i Randers har pædagog, Mette Bøggild, sammen med en kollega, ansvaret for understøttende undervisning i indskolingen. De har sikret, at skolen nu bruger én lektion om ugen på skoleskak i netop den understøttende undervisning.

”SKOLESKAK EGNER SIG MEGA GODT”

Vi gik egentlig ind til vores skoleleder og sagde, at det her synes vi simpelthen skulle køre i alle 0.-5. klasser på skolen. Men det var han ikke helt med på,” forklarer Mette Bøggild, der er pædagog og ansat på Nørrevangsskolen i den nordlige ende af Randers. Skolelederen var imidlertid ikke fuldstændig afvisende. Faktisk synes han, at det var en god idé, de to ivrige pædagoger præsenterede for ham.

Hans umiddelbare svar var; ’Selvfølgelig skal vi det!’. Vores leder valgte det helt klart til. Det er så fedt, når ens leder kan se og tror på de muligheder, der ligger i skoleskak,” siger Mette Bøggild. På den måde lykkedes det, at få indført skoleskak på skemaet i én time om ugen for alle elever i 0.-3. klasse på Nørrevangsskolen. Det er Mette Bøggild godt tilfreds med. Hun ser nemlig hver uge, hvordan skoleskak egner sig perfekt til den længere og varierede skoledag.

Skoleskak egner sig mega godt til understøttende undervisning. Det er noget børnene gerne vil, til forskel fra mange andre skoleaktiviteter. De elsker det simpelthen,” siger Mette Bøggild og understreger, at udbyttet af skoleskak er meget forskelligt, alt efter hvilket klassetrin man underviser i. Hvor skoleskak for de yngste elever langt hen af vejen er en hyggelig spilaktivitet, er det faglige udbytte større hos eleverne i skolens 3. klasser, forklarer Mette Bøggild.

Altså de skal jo først lære at spille det. Det tager lidt tid – og der er jo stor forskel på, om vi er i 0. eller 3. klasse.” Mette Bøggild understreger dog, at man ikke skal tro, at eleverne i 0. klasse ikke får noget ud af skoleskak-aktiviteterne.

Eleverne omgås hinanden på en meget social og anderledes måde end i resten af skoledagen. Det er en aktivitet, hvor alle kan være med, og det giver et stærkere fællesskab, når alle føler, de kan deltage på lige vilkår. Der er ikke nogle, der brokker sig eller laver ballade, fordi de ikke kan finde ud af det, når vi har skoleskak,” forklarer Mette Bøggild og uddyber, at skoleskak derfor også er et godt redskab for skolens tosprogede elever.

Vi har ret mange tosprogede elever på skolen, og mange af dem kender skakspillet fra deres familie, hvor de voksne spiller. Med skoleskak taler man på en måde samme sprog, uanset hvor i verden du kommer fra, og det kan fx gøre mødet med forældre til tosprogede elever nemmere,” forklarer Mette Bøggild og fortæller om Mohamed fra 2.A på Nørrevangsskolen, der en dag forklarede hende, at ”Skak er min livret!”.

FAGLIG OG SOCIAL UDVIKLING

I dag forlader mere end hver femte elev folkeskolen med et snit på under 4, og en del går ud af skolen uden basale læse- og regnefærdigheder. Det spænder ben for deres videre færd i uddannelsessystemet. Især de matematiske kompetencer halter, og navnlig drengene sakker bagud. Samtidig påpegede en undersøgelse fra Nationalt Center for Skoleforskning i juni 2017, at næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives, og også her er drengene overrepræsenteret. Dårlig trivsel og manglende faglig udvikling i grundskolen har store konsekvenser – ikke blot for de unge og deres fremtid, men for hele samfundet.

Med det særlige læringskoncept, SKAK+MAT®, der kombinerer arbejdsmetoderne i matematik med fremgangsmåderne i skakspillet, forsøger Dansk Skoleskak at imødekomme den kedelige statistik og bidrage til at vende udviklingen. Det sker med en række særlige opgaver, der er målrettet udviklingen af elevernes matematiske kompetencer, såsom talforståelse, mønstergenkendelse og problemløsning via en undersøgende tilgang. Læringskonceptet er evidensbaseret. En undersøgelse i Aarhus Kommune, hvor knap 500 elever deltog, viste, at de elever, der modtog undervisning efter Dansk Skoleskaks SKAK+MAT®-koncept, klarede sig hele 30 procent bedre end de, der modtog almindelig matematikundervisning. Desuden er konceptet det eneste kendte læringskoncept i Danmark, hvor drengene har større udbytte end pigerne. Ifølge Mette Bøggild er der ikke nogen tvivl om, at skoleskak gør eleverne bedre til matematik.

Det understøtter helt klart noget matematik. De oplever, at ’Gud, det havde vi også engang i skoleskak’,” forklarer hun og fortsætter.

Men det er mit indtryk, at eleverne lærer noget mere, end de lige regner med. Det er de små ting, som at vente på hinanden og sidde stille på stolen. Forhåbentlig smitter det af, så de også kan være tålmodige og rolige i andre situationer,” siger Mette Bøggild. Ifølge hende ændrer skoleskak ofte den sociale dynamik i klasseværelset. Nogle elever passer bedre ind i skolens rammer for læring end andre, og her tilbyder skoleskak et anderledes rum for læring. Det kan komme de urolige eller generte elever, der har svært ved at indordne sig, til gavn.

”Vi ser tit, at elever, der ellers ikke taler så meget og måske er lidt generte, pludselig ’shiner’. Jeg synes, andre skoler skal bruge skoleskak i understøttende undervisning, fordi det giver eleverne noget andet end den almindelige undervisning kan. Der er nogle elever, som ikke tidligere har vist sig så meget, der pludselig kommer i tale og oplever, at her er noget, de føler, de er gode til.”

600 skoler fordelt på 95 kommuner tilbyder i dag skoleskak til 50.000 elever enten som et frivilligt tilbud eller som en obligatorisk del af undervisningen – fx i understøttende undervisning.

Læs mere om Dansk Skoleskaks læringindsatser.

Rasmus Ellermann-Aarslev
ellermann@skoleskak.dk