29 nov 2022 Når interesser kommer med i undervisningen
Frederik Pram underviser i skoleskak i indskolingen på Højvangskolen i Horsens. Han har flyttet skakbrikker siden han var lille og synes det er fedt at bruge sin interesse i undervisningen med gode resultater. I månedens inspirationshistorie dykker vi ned hvordan Frederiks skoleskakrejse startede, og hvad en god skoleskakunderviser kan.
HVAD ER DIN SKOLESKAKHISTORIE KORT?
Jeg startede med at høre om skoleskak, efter jeg blev færdiguddannet. I mit første år som lærer, arbejdede jeg på en skole der havde skoleskak, men jeg havde ikke noget med det at gøre. Året efter blev jeg ansat på Højvangskolen, samme tid som at jeg begyndte at spille onlineskak med nogle kammerater. Og så begyndte jeg at tænke, at der måtte være en forbindelse mellem skakspillet og skoleundervisning. Jeg gik til min ledelse og spurgte, om jeg måtte starte skoleskak op på skolen, og de var meget begejstrede. De sagde, at de før havde prøvet at få gang i skoleskak, men der havde ikke været nogen på skolen, der havde haft lyst til at løfte det. Så jeg fik lov til at indkøbe materialer, få Skoleskaklærer-uddannelsen®, og så begyndte jeg derfra.
HVORDAN HAR SKOLESKAK SPREDT SIG PÅ HØJVANGSKOLEN?
Jeg startede skoleskak op alene, så jeg skulle lige få fodfæste, før jeg fik de andre undervisere engageret i det. Så jeg startede ud i mine egne timer, og ligeså stille fik jeg mulighed for at komme ud i andre klasser. Vi er nu to på skolen, der har fået Skoleskaklærer-uddannelsen®, og så har vi en pædagog, der også underviser i skoleskak. Jeg er sådan lidt en konsulent internt på skolen. Det er primært indskolingen der har skoleskak og så kommer jeg rundt i forskellige klasser og kører et forløb, hvor vi enten lærer brikkerne eller fokuserer på noget andet.
Sidste år startede vi frikvartersskak op, og det har været en stor succes. Det er altid svært at bedømme i starten, fordi nye initiativer altid tiltrækker en masse børn, men selv på andet år er gejsten for skoleskak stor. Vi har frikvartersskak to gange om ugen, og vi har været nødt til at sende børn ud, fordi vi ikke har brætter nok. Lige nu er det kun indskolingen, der må være med i frikvartersskak, men vi er begyndt at snakke om, hvad mulighederne er for at åbne op for mellemtrinnet og høre, om der er interesse for en session kun til dem.
HVAD ER DET EN GOD UNDERVISER KAN?
Hvis man skal brygge det ned til en ting, så er det godt relationsarbejde. En underviser, der forstår at skabe en god relation til eleverne, er i hvert fald den slags underviser, jeg bliver inspireret af og prøver at være i min egen undervisning. Når jeg skal bruge det i hverdagen, handler det om at komme ned i børnehøjde og skabe et klasserum, hvor eleverne føler sig set, hørt, og at de har medbestemmelse.
HVAD SYNES DU OM SKOLESKAKLÆRER-UDDANNELSEN®?
Jeg startede med at købe alle materialerne, et par måneder inden jeg kom på uddannelse, og jeg syntes det var svært at eksperimentere med undervisningen selv. Men Skoleskaklærer-uddannelsen® var et godt kickoff til at få startet skoleskak ordentlig op på Højvangskolen. Læringskonsulenterne viste eksemplarisk, hvordan man kunne køre skoleskakundervisning ude i klasselokalerne. Jeg blev meget inspireret af, hvordan de fik motiveret os, og at det skulle være spændende og sjovt at spille skoleskak. Det har jeg trukket med ind i min egen undervisning.
HVAD ER DET VIGTIGSTE SKOLESKAK KAN?
Jeg synes, skoleskak har flere lag. Noget af det vigtigste, skoleskak kan, er at øge børns trivsel. Et barn der ikke er i trivsel kan ikke lære, og skoleskak er en måde for eleverne at opdage nye relationer mellem hinanden på. De børn, der måske ikke er de bedste fodboldspillere, bliver lige pludselig opdaget af de andre børn igennem det her spil. Derudover kan jeg godt lide at lægge fokus i min undervisning på at tænke strategisk. Jeg godt lide at tale med børnene om at tænke et skridt frem, fordi de kan trække det med ind i andre fag som fx matematik.
En sidste ting, skoleskak kan, er at lære børnene at håndtere at vinde og at tabe. I og med minigames tager så kort tid, så siger vi til børnene, at vi kommer til at vinde en masse, og vi kommer til at tabe en masse, og begge ting er ok. Og det er noget, de kan tage med videre. Hvis de fx taber en fodboldkamp i frikvarteret, så er det ikke verdens undergang, og resten af dagen er heller ikke ødelagt. Så har man lært at tage nederlaget på sine skuldre, komme videre og sige til sig selv, at vi prøver igen i morgen.
