Læringschef i Dansk Skoleskak

Læringschef i Dansk Skoleskak

Er du interesseret i læring og uddannelse? Ønsker du at gøre en forskel for børn og unge? Og har du erfaring med ledelse? Så er det måske dig, vi mangler som Dansk Skoleskaks nye læringschef.

Dansk Skoleskak søger en læringschef, der skal lede og sætte retningen for læringsindsatser med skoleskak. Som læringschef bliver du leder for et læringsteam bestående af tre dedikerede læringskonsulenter. Dansk Skoleskak har vokseværk, så din første opgave bliver at ansætte yderligere to læringskonsulenter.

ARBEJDSOPGAVERNE TÆLLER BL.A.:

Ledelse og udvikling af Dansk Skoleskaks læringsindsatser

Sikring af kvalitet, systematik og præcis eksekvering i læringsindsatser

Udvikling og drift af strategiske partnerskaber samt at skabe nye relationer

At være en anerkendende, inddragende og tydelig leder

VI SØGER DIG, DER

Har høje faglige standarder og forventninger til dine kolleger. Måske har du en uddannelse som lærer med en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende ledelsesmæssig uddannelse og erfaring. Du tænker agilt, søger nye muligheder og har det forkromede overblik – også når der er travlt. Du er visionær, en dygtig formidler og sætter pris på ET arbejdsklima med fokus på respekt, humor og højt til loftet.

VI TILBYDER

En unik stilling med store udviklingsmuligheder i en dynamisk læringsorganisation, hvor der er kort vej mellem beslutning og eksekvering. Du kommer til at beskæftige dig med spændende arbejdsopgaver, der gør en forskel ikke bare for dig og dine kolleger, men for børn og unge i hele landet. Du kommer til at omgås dygtige, engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen som en del af holdet bag Dansk Skoleskak.

OM OS

Dansk Skoleskak er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse blandt børn og uinge. Vi er startet af skoleledere, -lærere og -elever i 1960. Skoleskak tilbydes i dag på omkring 600 skoler i 95 kommuner. Skoleskak fungerer på tværs af køn, kultur og klassetrin. Vi når ud til alle – både de særligt intelligente, de nydanske drenge og de, der lærer bedst på nye måder.

SPØRGSMÅL?

Kontakt Generalsekretær, Mads Jacobsen, mads@skoleskak.dk / 2240 1488.

Rasmus Ellermann-Aarslev
ellermann@skoleskak.dk