Læring og trivsel med skoleskak

Skoleskak er noget helt særligt, fordi det styrker elevernes faglige og sociale kompetencer – i ét og samme træk. Med bræt og brikker lærer såvel store som små både matematik, men også mere generelle, sociale og personlige kompetencer såsom koncentration, fokus og tålmodighed.

FAGLIG OG SOCIAL UDVIKLING

Brikkerne bevæger sig diagonalt, horisontalt, vertikalt eller i en halvfems grader vinkel på skakspillets sort hvide felter, der fordelt ud over brættet har en lang række klare lighedstegn med et koordinatsystem. Det oser ganske enkelt af matematik – og især undersøgende matematik – når der for godt og vel 60.000 elever står skoleskak på skemaet.

På samme tid fokuseres der i skoleskakundervisningen på, at eleverne tilegner sig sociale og personlige kompetencer. De skal lære at tænke sig om, koncentrere sig og lade sig fordybe i komplekse problemstillinger – også når de venter på tur. Her finder eleverne hurtigt ud af, at bruger de ikke ventetiden konstruktivt på at overveje såvel egne som modstanderens træk, kan de godt skyde en hvid pil efter sejren. Skakro og god skakopførsel er således ikke blot evnen til at være stille, tale sagte og opføre sig respektfuldt over for sin modstander og klassekammerater, det er også evnen til at bruge ventetiden til at tænke fremad og undersøge de aktuelle og måske sågar også fremtidige problemstillinger spillet sætter dig i.

SKOLESKAK UNDERSTØTTER

På en lang række skoler, har man valgt, at det er i understøttende undervisning, eleverne finder det royale brætspil frem. Det skyldes lige netop skoleskakkens dobbelte effekt – på elevernes læring og trivsel. De bliver dygtigere fagligt, men får også en række sociale og personlige kompetencer, de kan bruge til noget ikke blot i de øvrige fag, men også i frikvarteret og i fritiden.

På skakbrættet mødes eleverne nemlig på tværs af alder, køn, kultur og kendskab til skakspillet. Elever, som måske ellers ikke er dem, der råber højest eller er de populære i klassen og på skolen, oplever, at her er en aktivitet, de er gode til. Måske endda de bedste. Til forskel fra de øvrige, almene aktiviteter i skolen, hvor de ikke kan finde deres plads hverken fagligt eller socialt. Tiltrængte succesoplevelser med læring er ofte det, der skal til for, at udfordrede elever bryder ud af en uhensigtsmæssig adfærd og forbedrer forholdet til klassekammerater, lærere og pædagoger på skolen. Venskaber opstår.

Det er ligeledes ofte disse elever, der hverken trives eller formår at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Hver sjette elev forlader i dag grundskolen uden mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har bestået afgangsprøven i både dansk og matematik. Ifølge en undersøgelse lavet af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), mistrives knap hver fjerde elev i folkeskolen. Det står klart, at det for flere af disse elevers vedkommende ikke er flere almene undervisningstimer, der gør, at de trives bedre og klarer ’cuttet’ til afgangsprøven. Hos Dansk Skoleskak tror vi på, at skoleskak, som en anderledes læringsaktivitet, kan være en del af løsningen.

LÆRERE OG PÆDAGOGER

Skoleskakundervisningen varetages på de fleste skoler af både lærere og pædagoger, og netop det velfungerende samarbejde mellem de to professioner er blevet fremhævet af mange skoleskakundervisere rundt i landet. Bl.a. på Nørrevangsskolen i Randers, hvor pædagog, Mette Bøggild samarbejder med lærer, Marlene Toft Jensen om ansvaret for skoleskakundervisningen i understøttende undervisning for hele indskolingen. De oplever, at deres fagligheder komplimenterer hinanden godt, når der står skoleskak på skemaet, fordi det er en læringsaktivitet, der netop både udvikler elevernes faglige og sociale kompetencer.

Hvor lærernes fokus i høj grad ligger på de fagfaglige kompetencer, er pædagogerne typisk et bredere læringsperspektiv, der i lige så høj grad har fokus på elevernes sociale og personlige udvikling. Derfor er det ofte en fordel, når både pædagoger og lærere er en del af skoleskakundervisningen, så der holdes professionelt fokus på både de faglige og sociale gevinster ved skoleskakken som systematisk læringsaktivitet.

Skoleskak på Nørrevangsskolen i Randers.

SYSTEMATIK OG UNDERVISERTEAMS

I det hele tager er systematik en klar fordel i skoleskakundervisning. På mange skoler varetages skoleskak af ildsjæle, der alene har ansvaret for aktiviteterne. Ildsjæle er gode og i bund og grund uundværlige, men for at sikre det optimale udbytte af de mange timer, tusindvis af elever i Danmark allerede bruger ved skakbrættet, er det en klar fordel, hvis skolerne opretter decideret underviserteams bestående af lærere og pædagoger, der har været på efteruddannelse i, hvordan man underviser i skoleskak, og at eleverne modtager min. én ugentlig lektion i skoleskak.

Dansk Skoleskaks læringskonsulenter sidder klar til at rådgive dig og din skole i, hvordan I bedst kommer i gang med skoleskak. Tag kontakt til laer@skoleskak.dk / +45 3049 0580.