Årsmøde Dansk Skoleskak 2026
Detaljer
Dansk Skoleskak inviterer til gratis foredrag med professor Lene Tanggaard og efterfølgende årsmøde i Dansk Skoleskak fredag den 29. maj 2026 kl. 14-17 i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade
Detaljer
Dansk Skoleskak inviterer til gratis foredrag med professor Lene Tanggaard og efterfølgende årsmøde i Dansk Skoleskak fredag den 29. maj 2026 kl. 14-17 i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København K.
Årsmødet er Dansk Skoleskaks øverste organ, der vælger bestyrelse, stævneudvalg mv. Alle aktive i Dansk Skoleskak, skoleskakledere mv. er inviteret, og vi håber, du vil deltage.
PROGRAM
Kl. 13:30 Ankomst, registrering og kaffe
Kl. 14:00 Professor Lene Tanggaard: Pædagogikkens genkomst og skoleskak – et godt match.
Lene Tanggaard er Professor, ph.d., cand. psych. ved Aalborg Universitet og en internationalt anerkendt kreativitets- og erhvervsuddannelsesforsker og leder af flere forskningsprojekter med særligt fokus på kreativitet og læreprocesser i skole- og uddannelsessystemet. Lene er medlem af flere private og fondsejede bestyrelser, herunder Gyldendal, Dansk Design Center samt kommissioner og ministerielle udvalg, og hun er strategisk rådgiver og foredragsholder for flere organisationer og virksomheder. Hos os vil hun bl.a. tale om Pædagogikkens genkomst i relation til skoleskak, og hvorfor det er et godt match.
Kl. 15:00 Årsmøde med strategi, økonomi, valg til bestyrelse mv.
Kl. 16:30 Socialt samvær med mad og drikke + rundvisning i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®
TILMELDING
Tilmelding til info@skoleskak.dk senest 1. maj. Det er gratis, men til foredraget er et no-show-fee på 250 kr.
FORSLAG
Forslag som ønskes behandlet på årsmødet fremsendes senest 1. maj til info@skoleskak.dk. OBS: Alle spørgsmål vedr. regler/turneringer behandles på turneringsmødet 28. november til DM & Læringsfestival.
TALE- & STEMMERET PÅ ÅRSMØDET
Alle aktive i Dansk Skoleskak har taleret. Hver medlemsskole/skakskole har én stemme ligesom medlemmer af bestyrelse og stævneudvalg. Desuden har hver skoleskakkreds 3 stemmer. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Se mere på Skoleskak.dk/regler.
ÅRSMØDE MATERIALE
Endelig dagsorden, forslag, regnskab mv. udsendes på e-mail til de tilmeldte 10 dage før årsmødet.
DOWNLOAD INVITATION
Tidspunkt
(Fredag) 14:00 - 17:00
Lokation
Skakkens Hus - hjernens motionscenter®
Sølvgade 15, 1307 København
Sorry, the comment form is closed at this time.